tirsdag den 2. december 2014

Workshops hos mig

 


Strikke workshops
Fler´farve strik: Lørdag d. 24. januar 2015 fra kl. 13 -16.30

Du vil lære at:
- strikke med flere farver, dansk og engelsk metode
- mønster strik på vrangpinden
- hæftning/splejsning af garnender, forskellige metoder
- klip i det strikkede arbejde
 
Medbring: Garn (gerne til p. 4-5) til at strikke prøver af samt passende strikkepinde og en hæklenål, 2     strikkeprøver 15 x 15 cm. til at klippe i. Har du et strikkeprojekt der volder dig problemer så medbring dette. Stoppenål/kanvasnål uden spids. Papir og blyant.
 
Dobbelt strik: Lørdag d. 21. februar 2015 fra kl. 13 – 16.30

Teknikken som giver to retsider.
Du vil lære:
- opslagning med 1 og 2 farver
- kanter
-farveskift
-aflukning

Medbring: Garn (gerne til p. 4-5) Stoppenål/kanvasnål uden spids. Papir og blyant.

Montering: Lørdag d. 21. marts 2015 fra kl. 13 -16.30

Lære nogle teknikker, så man får et flot resultat.
-maskesting, madrassting og hvordan forskellige kanter ter´ sig
-forskellige opslagningsmetoder og aflukninger
-garnsplejsninger teknikker, der letter arbejdet.
-opklip, uden symaskine.
- et par forskellige afslutningskanter

Medbring: Garn (gerne til p. 4-5) til at strikke prøver af samt passende strikkepinde og en hæklenål, 2 strikkeprøver 15 x 15 cm. til at klippe i. Har du et strikkeprojekt der volder dig problemer så medbring dette. Stoppenål/kanvasnål uden spids. Papir og blyant.

Neverkont / Entrelac: Lørdag d. 18. april 2015 fra kl. 13-16.30

Lær teknikken der ligner kurveflet

Medbring: Garn (gerne til p. 4-5) til at strikke prøver af samt passende strikkepinde og strømpepinde Stoppenål/kanvasnål uden spids. Papir og blyant.

Prisen for hver kursus er 300,- kr. i prisen er inkl. kompendium og eftermiddags kaffe/te og kage. Tag alle 4 kurser for 1000 kr. (betales ved tilmelding).

Deltager antal: Min. 4 og max 10 personer. Workshoppen foregår på Møllegade 60 A, Holm, 6430 Nordborg.

Tilmelding: Send en besked med dit navn til mail: bynoerr@gmail.com og samtidig indbetal beløbet på kontonr.: 5479-2722019 eller mobilpay/swipp 52400410

Tilmelding senest d. 15. i måneden op til kurset.
Oplysning til allergiker: Der forefindes hund i huset, men deltager dog ikke i workshoppen.

 
 
 

søndag den 19. oktober 2014

Workshop

Det er så småt begyndt at gå fremad mine workshops. Jeg synes, det er utroligt sjov at holde dem. Samtidig får jeg jo brugt noget af alt det jeg lærte, da jeg blev uddannet håndarbejdslærer for snart mange år siden.  (Uf... vil det så sige at jeg er ved at blive ældre... nej da :-))

Jeg er lige blevet færdig med et nyt sjal og opskrift. Denne gang skal det hedde: Haner gør hanefjed (hanefjed betyder et meget lille fremskridt) så jeg syntes, det kunne være sjovt at kombinere mønsteret hanefjed med et par haner. :-D Hvad synes du?




søndag den 12. oktober 2014

Workshop


Workshop i fler´farve strik


Kom til nord Als lørdag d. 29. november 2014 fra kl. 10-16 og deltag i workshop (hjemme hos mig)

Vi skal:

- strikke med flere farver, dansk og engelsk metode

- prøve gobelin (intarsia-,grafisk-) strikketeknik

- mønster strik på vrangpinden

- hæftning/splejsning af garnender, forskellige metoder

- klip i det strikkede arbejde

Medbring garn (rester) i forskellige farver, gerne i samme tykkelse, samt pinde der passer til garnet. En stoppenål og saks må også gerne medbringes. Lav en strikkeprøve på ca. 15 x 15 cm. til at klippe i inden workshoppen.

Prisen er 425,- kr. og i prisen er inkluderet en let frokost og eftermiddags kaffe/te og kage.

Deltager antal: Min. 6 og max 10 personer.

Tilmelding foregår ved at du sender en besked med dit navn til mail: bynoerr@gmail.com og samtidig indbetaler beløbet på kontonr.: 5479-2722019 eller mobilpay/swipp 52400410

 

Oplysning til allergiker: Der forefindes hund i huset, men deltager dog ikke i workshoppen.

 

søndag den 31. august 2014

En regnvejrsdag i november

Så blev opskriften til et lille sjal færdig, en regnvejrsdag i november.


lørdag den 30. august 2014

Strikke camp og bynoerr support

I den forgangene weekend underviste jeg på Gammelbro campings strikke camp. Det var min debut som underviser i strik. Jeg er jo oprindelig uddannet håndarbejdslærer men har aldrig undervist i det. Det gik rigtig godt, hvis jeg skal sige det selv, trods it-problemer som ikke virkede. Så jeg måtte improviser. Men de 3 timer jeg skulle undervise fløj af sted.

Jeg underviste i fair isle - fler´ farvestrik, 19 deltager mødte op og der blev strikket forlæns og baglæns :-) og i kampens hede glemte jeg at tage billeder.

Under undervisningen kom en af deltagerne med et kanon forslag om at jeg lavede en support side på facebook til mine strikkeopskrifter.

Så bynoerr support er hermed født, hvis du har købt en af mine opskrifter og har spørgsmål til den kan du melde dig ind her: https://www.facebook.com/groups/785834008106573/

tirsdag den 8. juli 2014

Siden sidst

Det har været stille fra min side. Men der har været så meget andet en strik. Travlt på arbejde og så har jeg 2 børn der har fået hue på, en med hg og en med hhx.

Men lidt er det da blevet til af strik. En trøje til mig selv (som endte i skraldespanden) den duede bare ikke, helt forkert facon og garnet var noget møj.

Men følgende sjaler blev til noget :-)


                                          
                                                 The Little Peacock Shawl



                                                      Roser på tværs


                                                     Fly butterfly


Jeg glæder mig til august, så skal jeg undervise på Strikkecamp i Årøsund, i fair isle / strik med flere farver og møde mange andre strikketossede ligesom jeg selv :-D

mandag den 24. februar 2014

Du kan nå det endnu...

Jeg har sponsoreret et kit til knitting by kaares månedsgave du kan nå at deltage i konkurrencen februar måned ud, ved at skrive en kommentar på hendes side


Held og lykke :0)

mandag den 20. januar 2014

Strikkeopskrift færdig

Endnu en gang er en opskrift færdig på et nyt sjal, det kom til at se sådan ud



Det hedder: Nu falmer skoven...
Det er strikket i blackhill fra Garnudsalg. Som sædvanlig kan du købe en opskrift ved at trykke på billede til højre. God weekend ;-)